Referat 2019

Referat af generalforsamling i Egå BridgeKlub tirsdag den 30. april 2019

1.  Valg af dirigent.

Niels Ammitzbøll blev foreslået og valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet.

2.  Formandens beretning.

Den skriftlige beretning var forud fremsendt pr. mail af formanden til medlemmerne.

Ved den mundtlige beretning blev generalforsamlingens placering nævnt. Det har været på tale at rykke den til en tidligere dato på året. Bestyrelsen har besluttet at beholde den som afslutning af sæsonen. Det giver også bedre tid til at gøre regnskabet færdigt.

Formanden orienterede om ansøgningen til Veluxfonden, som velvilligt begavede foreningen med godt 20.000 kr. til indløb af nyt materiel.

Formanden gennemgik afviklingen af denne sæsons turneringer. 

Det er ønskeligt, at flere har kendskab til BridgeCentral-systemet. Det er også en del af klubbens aktiviteter. 

Under punktet medlemssituationen fermhævede formanden, at vi gerne løbende skulle få nye medlemmer så det nuværende medlemstal kan fastholdes, men at det også er vigtigt at medlemstallet passer til antallet af borde.

Det blev også nævnt at klubben har gode fysiske forhold, ligesom at klubbens medlemmer tager vare på det gode sociale miljø, der altid har været.

Der var bl.a. følgende kommentarer til beretningen:

Inge Eskesen ønskede at alle par møder hinanden i nogle turneringer. Det vil styrke sammenhængen i klubben, at de enkelte par møder flere par og B-rækken får bedre kontakt med A-rækkepar.

Børge Olesen var stærkt utilfreds med fordelingen mellem turneringer i 1 og 2 rækker og efterlyste svar på en tidligere sendt forespørgsel til formanden. Denne mente, at der var sendt et foreløbigt svar og henviste sammen med dirigenten diskussionen om turneringformerne til punktet indkomne forslag, hvor et indsendt forslag netop omhandlede dette emne.

Beretningen blev herefter godkendt.

3.  Aflæggelse af årets regnskab

Kasserer Bente Dirksen fremlagde det reviderede regnskab og gennemgik posterne i dette.

Kasseren nævnte, at regnskabet ikke var udsendt rettidigt af forskellige grunde. 

Regnskabet blev godkendt.

4.  Fremlæggelse af budget og forslag til næste års kontingent

Budgettet for kommende sæson blev uddelt og gennemgået af kassereren.

Kontingentet blev foreslået uændret. Dette blev vedtaget.  Således bliver kontingentet for 2019-2020 sæsonen 1050/800.

Budget og kontingenter blev godkendt.

5.  Indkomne forslag.

Bestyrelsen foreslog følgende ændring til foreningens vedtægter § 4.

Nuværende: Klubben ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer.

Ændres til: Klubben ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer.

Forslaget blev godkendt.

Lis Jensen havde indsendt følgende forslag:

“Forslaget er begrundet af mange utilfredse ytringer i såvel A som B rækken om, hvor mange gange der skal spilles i 1 rækker og hvor mange gange i 2 rækker. Især den lange klubmesterturnering falder mange for brystet.

Derfor følgende forslag, gerne til skriftlig afstemning. 

Kun en fælles række i september over 4 gange, derefter holdturnering i foråret, hvor A og B rækken blandes, hvor vi kan møde hinanden på tværs af rækkerne.

Evt. kan der lægges en turnering med op/nedrykning på et eller andet tidspunkt.

Eller en ændring i rækkerne ud fra handicaps.”

Efter en livlig diskussion med argumenter for og imod blev forslaget blev sat til skriftlig afstemning med formandens erklæring om, at bestyrelsen så vidt muligt ville disponere efter ånden i forslaget, hvis det blev vedtaget. Resultatet blev: Ja 24, nej 5 og blank 7.

Forslaget blev dermed vedtaget 

6.  Valg af 2-3 Bestyrelsesmedlemmer 

På valg: Karsten Dorph, Inge Eskesen og Poul Viesmose. Poul Viesmose modtog ikke valg. Der var ikke flere forslag.

Inge Eskesen og Karsten Dorph blev dermed valgt til bestyrelsen for to år.

7.  Valg af 2 suppleanter.

Kirsten Hansen og Lis Jensen modtog genvalg.

Der var ikke flere forslag.

De to nævnte blev valgt.

8.  Valg af revisor og revisorsuppleant.

Niels Klitgaard Knudsen blev valgt som revisor. 

Niels Ammitzbøll blev genvalgt som revisorsuppleant.

9.  Eventuelt.

Intet

Referent: Jørn Fjellerup